1 Yesuŋe siângen arimbo Anutu olop den agiat. Akmâ metembela âmâ hoŋ bawa siâŋe hin dâep, “Humo, Yohaneŋe galalupŋe Anutu olop den agi aregât keiŋe makyeŋgiep aregât hainâk maknengimenâ nâŋgâne.” dâyi. 2 Hain dâmbiâ hin dâm makyeŋgiep, “Anutu magaŋberâm âmâ hin dâm magaŋbi. Ewenenŋe kotge agat agatŋe are hainâk âlepŋe tatmâ âgâwiâp. Damun nenŋe akmenâ wâtgân kinmâ mandenŋe hânân humo aknengiwen. 3 Akto hilâmŋe hilâmŋe sot dop nenŋânâk ârândâŋ nengiwen. 4 Akto luâk siânbaŋe bâleŋe aknengim aregât dosa memai are hepun yeŋgim malion dop hainâk dosanenŋe kutigit nengiwen. Akto gâŋe bo dop nenguwen.”
5 Yesuŋe hain dâm den ginŋe siâ hin dâm makyeŋgiep, “Yeŋgâlân gâtŋe siâŋe hândâk tânâmŋân arim galaŋe siâ hin dâm magaŋbiap, 6 “O galane, makgiŋdere nâŋgâ. Galane siâ dâp manmâ nâŋgâlân togombo sot bo akto wan waŋberâm aregât sot siâ niŋmenâ waŋdere neâk dâm aregât gâŋgâlân togoân.” dâmbo 7 galaŋe arekŋe emelanâk tatmâ hin dâwiap, “Galane, gain akmâ hândâk timoŋân togom nogondât? Emelâk emet hâŋgiŋe gugure nan baratlupne asiŋ yendâi aregât agatmâ giŋberângât dop âlepŋe bo.” 8 Aregât hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Galaŋande hain dâm emelanâk tatmâ gala bo agaŋbiap. Dâ kârikŋe akmâ hâwâtmâ ulilaŋdo aregât hanâk waŋbiap. 9 Aregât maktere nâŋgâŋet. Yeŋe hain are aregât undâgâtmâ manmaen dâm Anutu magaŋbiâ tân yeŋgumap. Akto kulâgâtmâ manmaiŋe mem miawakbai. Akto emet hâŋgiân “Woa” dâmbiâ wan me wan magaŋmai dop hainâk Anutuŋe wan me wangât makbiâ hainâk yeŋgimap. 10 Aregât Anutu aikomapŋe den hâuŋe nâŋgâmap. Akto undâgâtmapŋe mem miawakmap. Emet hâŋgiân konmai yâkŋe wan me wan ulilaŋbiâ hainâk miawak yeŋgimap. 11 Akto yeŋgâlân gâtŋe siâgât nanŋande sotgât ulilaŋdo kât waŋbiap mon? Akto yeŋgâlân gâtŋe siâgât nanŋande iŋangât ulilaŋdo niambi sâmbâ bo waŋbiap. 12 Akto pui koaŋaet ulilaŋdo kendemuŋ are bo waŋbiap. 13 Akto ye luâk bâleŋande nan baratlupyeŋe damunyeŋe akmâ wan me wan âlepŋeâk akyeŋgimai hainâgâk Eweyeŋe Anutu himbimân mandâp arekŋe dopŋe are ewangim luâk siâŋe aikombo yâkgât nâŋgâm ikiŋe Heakŋe dowâk huŋgun aŋdo gewiap.” dâep.
29 Luâk dondâŋe Yesugâlân togom mem ândeaŋ gondeaŋ ketugum kinbiâ hin dâm makyeŋgiep, “Kâmotyeŋe bâleŋe, yeŋe kulem siâ miawakto ekberâm makniŋmâ manmâ gai are ektere bâliâp. Hain aktâi aregât hinŋeâk âmâ kulem siâ bo mem miawaktere ekbai. Aregât ulikŋân âmâ Anutuŋe luâk kotŋe Yona aregâlân kulemgoep are uŋak kulem dop hainâk mendere ekmâ nâŋgâwai. 30 Ulikŋân âmâ Yonaŋe kulem siâ agep are Niniwe kepia ambolupŋande egi kulem hain are hâmbâi luâk akmâ gewiap dâmai are nâ yu ge mandân hâmbâi siâ bo nekbai. 31 Akto âmbâle kotdâ siâŋe ulikŋân Salomo yâkgât nâŋgâ nâŋgâŋe ekberâm kepia kâlewângenba togoep. Nâŋgât nâŋgâ nâŋgâne irekŋe Salomogât nâŋgâ nâŋgâŋe are ewangiâp ina yeŋe nâŋgât den bo lokomai aregât sop humoân keiyeŋe makmâ miawakbiâ ekbianân âmbâle kotdâ arekŋe hutyeŋân agatmâ kinmâ biwiyeŋaet den dopyeŋân dâm keiyeŋe makmâ miawakto dosa membai. 32 Akto Yonaŋe Niniwe kepian arim kepia ambolupŋe den kârikŋe makyeŋgimbo hamep akmâ agak memeyeŋe bâleŋe makmâ miawakmâ mali. Aregât hin maktere nâŋgâŋet. Nâŋe âmâ Yona ewangiân ina yeŋe nâŋgât den bo nâŋgâm lokomai. Aregât sop humoân Niniwe kepia ambolupŋande agatmâ kinmâ yeŋe nekamyeŋân tângom kinbiâ hârokŋe hâuŋe membai.” hain dâep.
Pagaleŋaet dop.
33 Akto Yesuŋe den ginŋe siâ hin dâm makyeŋgiep, “Luâk siâŋe pagaleŋe sagom gauŋmâ umbâ kâlegen katmap dâine pagaleŋe bo miawakbop. Gârâmâ tek tekŋân kato âmâ emet kâlegen ululunŋe arekŋe pagalembo ekmâ gem âgâmai. 34 Hâkgaet pagaleŋe amâ dewunge. Dewunge âlepŋe tato âmâ hâkge mem pagalewiap. Dâ dewunge bâlimbo hâkgande hândâk akbiap. 35 Akto biwiyeŋân pagaleŋe tatâp are bo akbopgât nâŋgâm kinmâ biwi golâ manmâ âgâwi. 36 Akto biwiyeŋande agak memeyeŋe irakŋeâk akmâ pagaleŋe olowâk tatbiawân hainâk wan me wan âlepŋe are tek tekŋân ekbai. Pagaleŋe mem tek tekŋân katmai aregât dop hain tatâp.” dâep.
Hiaŋgi bo akmâ manbi.
37 Den are makyeŋgim mando Parisaio luâk siâŋe Yesu sot neâk dâm mem oloŋep. Mem oloŋdo emetŋân âgâm bâtŋe bo pulim yânâk sot mem nemângen ge talep. 38 Hain akto bâtŋe puliâkgât soŋ bo magaŋepgât Parisaioŋe nâŋgâmbo bo ârândâŋ agep. 39 Hain akto Humoŋe hin dâm magaŋep, “Bâe, Parisaio ye hin aktâi. Yeŋe âmâ kondo, umbâ tuân pulim hâkgâlâk nâŋgâm manmai aregât biwiyeŋe âmâ heleŋ akmâ ŋasukŋe agep aregât bo nâŋgâmai. 40 Ye âmâ luâk ulikŋân Anutuŋe Adam ketugum hâk biwi nâŋgâ nâŋgâŋe olop kalep aregât Anutuŋe hâkgât akto biwigât lâuwâ lâuwâ nâŋgâm manmap. Gârâmâ ye âmâ hâkgâlâk nâŋgâm manmai. 41 Akto aregât hin makyeŋgiwe. Biwiyeŋe damunŋe akmâ Anutugât den nâŋgâm heŋgemgom lokowai âmâ ârândâŋ akto Anutuŋe yekmâ âlepŋe dâwiap.
42 Bâe, Parisaio ye wan me wan usak lombo me hemi me kârik hainare amâ Humogât pat dâm katmai. Hain akmâ siâ me siâ Anutuŋe ekto ârândâŋ akmap me Anutugât han kalemŋe are bo lokomai. Gârâmâ wan me wan umatŋe me owâiŋe lâuwâ lâuwâ akmâ manbiâ âmâ ârândâŋ akbiap. Hain akmâ manmai dâine ârândâŋ akbop. 43 Bâe, Parisaio yeâmâ den emetŋân âgâm luâk kembu yeŋgât tat talân tatberâm aregâlâk nâŋgâmai. Akto dâwân luâk âmbâleŋe yekmâ nâŋgâ yeŋgimbiâ humo agâkgât bam gane dâm aregâlâk biwiyeŋe humo yemap. 44 Bâe, Parisaio yeŋgât dop siâ hin. Luâk siâ mondo yoŋâk lokom hangombiâ hambuep dop hain. Akto luâk âmbâleŋe kakŋân bam gutmâ aregât bo nâŋgâmai. Ye dop hain akmâ manmai.” dâep.
Yesuŋe den hain makmâ Mosegât den kârikŋe makmâ kepigep siâ sârekoep.
45 Yesuŋe hain dâmbo Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi areyeŋgât hutyeŋân gâtŋe siâŋe hin dâm magaŋep, “Luâk humo, hain dâm makyeŋgim nen olowâk hâkâŋ nenekmenâ nâŋgâenŋe bâliâp.” dâmbo 46 hin dâm magaŋep, “Bâe, Mosegât den kârikŋe makmâ makyeŋgimai yeŋe den siâ siâ umatŋe are luâk kakyeŋân katbiâ lokombiâ yeŋe âmâ bo tânyeŋgum âmâ owâiŋân manmai aregât aŋun bo aŋgimai. 47 Bâe, ulikŋân bâgilupnenŋande Anutugât den makmâ miawagi are yeŋgum mem siâ siâ ketugu yekbiâ mombiâ are yeŋgât sum kakŋân siâ siâ buluŋe mem togom katmâ mem âlepŋe ketugu yekbiâ kepia sombeim hain are miawagep. 48 Hain akmâ âmâ bâgilupnenŋande yeŋgâlân lâuwâŋe bugâ yeŋaet nâŋgâmbiâ âlepŋe agep. 49 Aregât Anutugât nâŋgâ nâŋgâŋe humo arekŋe den hin dâep, “Hoŋ bawalupne propetelupne akto aposololupne âi makmâ yeŋgim huŋgun yeŋgire yeŋgâlân togom makmâ miawakbiâ yeŋgum hâk hilâlâm siâ siâ ketugu yekbiâ bikŋe mombai.” Anutuŋe hain dâep. 50 Akto aregât ulikŋân Anutuŋe keiŋe katmâ luâk âmbâle ketugu yekto mali sop ain Anutugât hoŋ bawalupŋe hilip yeŋgum gayi are yeŋgât nâŋgâmbiâ âlepŋe akmap aregât yeŋe hainâk akmâ dosa hainâk membiâ Anutuŋe yekâ hainâk akyeŋgiep. 51 Ulikŋân hakulupnenŋande bugâŋe luâk kotŋe Abe kom ainba keiŋe katmâ yeŋgum gam gam bâiŋe Sakaria sumbe emetŋaet hâŋgi akto alatagât keiŋe aregât hutŋânba gam ariwerâm akto ain kombiâ moep. Aregât hin makyeŋgire nâŋgâŋet. Yu mandâi irekŋe Anutugât luâk âi membiâ ârândâŋ agep are hilipyeŋgumbiâ moyi aregât hâuŋe amâ yeŋgâlân miawakbiap. 52 Bâe, Mosegât den kârikŋe makyeŋgimai yeŋe luâk âmbâle arekŋe Anutugât keiŋe nâŋgâm denŋe lokoyi aregât dâp tigi yeŋgim gamai. Tigi yeŋgimbiâ bikŋande ariwerâmbiâ dâp katyeŋgim âmâ yeŋeak âmâ hâkâŋ akmâ dâp ainba bo arimai.” Hain dâm makyeŋgiep.
53 Akto kepia are hepunmâ siângen ariwerâmbo Mosegât den kârikŋe makmâ kepigi arekŋe akto Parisaio yeŋgât biwiyeŋe kâlâp akto den kakŋân hogo aŋberâm agi. 54 Hain akmâ Yesuŋe den hilipkom dosa meâk aregât lâmgom kinmâ mali.