1 En Sang. En Salme af Asaf. 2 Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud! 3 Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet, 4 oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner: 5 “Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!” 6 Ja, de rådslår i Fællig og slutter Pagt imod dig, 7 Edoms Telte og Ismaelitterne, Moab sammen med Hagritterne, 8 Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus' Borgere; 9 også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela. 10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk, 11 der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning på Marken! 12 Deres Høvdinger gå det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna, 13 fordi de siger: “Guds Vange tager vi til os som Eje.” 14 Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Strå, der flyver for Vinden. 15 Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge, 16 så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind; 17 fyld deres Åsyn med Skam, så de søger dit Navn, o HERRE; 18 lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde 19 Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!

<- SALME 82SALME 84 ->