Link to home pageLanguagesLink to all Bible versions on this site
75
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet*. En Salme af Asaf. En Sang. { [*se til Sl. 57, 1.] } 2 Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere. 3 “Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd; 4 vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter.” - Sela. 5 Til Dårerne siger jeg: “Vær ej Dårer!” og til de gudløse: “Løft ej Hornet, 6 løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!” 7 Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge. 8 Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden. 9 Thi i HERRENS Hånd er et Bæger med skummende, krydret Vin, han skænker i for én efter én, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker. 10 Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud; 11 alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!

<- SALME 74SALME 76 ->
  • SALME