1 Derpå sagde Gud til Jakob: “Drag op til Betel og bliv der og byg der et Alter for Gud, som åbenbarede sig for dig, da du flygtede for din Broder Esau!” 2 Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: “Skaf de fremmede Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klæder, 3 og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter for Gud, der bønhørte mig i min Trængselstid og var med mig på den Vej, jeg vandrede!” 4 De gav så Jakob alle de fremmede Guder, de førte med sig, og alle de Ringe, de havde i Ørene, og han gravede dem ned under Egen ved Sikem. 5 Derpå brød de op; og en Guds Rædsel kom over alle Byerne rundt om, så de ikke forfulgte Jakobs Sønner. 6 Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er Betel; 7 og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi der havde Gud åbenbaret sig for ham, da han flygtede for sin Broder. 8 Så døde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel under Egen; derfor kaldte han den Grædeegen. 9 Gud åbenbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra Paddan-Aram og velsignede ham; 10 og Gud sagde til ham: “Dit Navn er Jakob; men herefter skal du ikke mere hedde Jakob; Israel skal være dit Navn!” Og han gav ham Navnet Israel. 11 Derpå sagde Gud til ham: “Jeg er Gud den Almægtige! Bliv frugtbar og mangfoldig! Et Folk, ja Folk i Hobetal skal nedstamme fra dig, og Konger skal udgå af din Lænd; 12 det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom efter dig giver jeg Landet!” 13 Derpå for Gud op fra ham på det Sted, hvor han havde talet med ham; 14 og Jakob rejste en Støtte på det Sted, hvor han havde talet med ham, en Stenstøtte, og hældte et Drikoffer over den og udgød Olie på den. 15 Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel. 16 Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde. 17 Midt under hendes hårde Fødselsveer sagde Jordemoderen til hende: “Frygt ikke, thi også denne Gang får du en Søn!” 18 Men da hun droges med Døden - thi det kostede hende Livet - gav hun ham Navnet Ben'oni*; men Faderen kaldte ham Benjamin**. { [*dvs. min lidelses Søn.] / [**dvs. lykkens Søn.] } 19 Så døde Rakel og blev jordet på Vejen til Efrat, det er Betlehem; 20 og Jakob rejste en Stenstøtte på hendes Grav; det er Rakels Gravstøtte, som står endnu den Dag i Dag. 21 Derpå brød Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder. 22 Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og lå hos sin Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for Øre. Jakobs Sønner var tolv i Tal; 23 Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon; 24 Rakels Sønner: Josef og Benjamin; 25 Rakels Trælkvinde Bilhas Sønner: Dan og Naftali; 26 Leas Trælkvinde Zilpas Sønner: Gad og Aser. Det var Jakobs Sønner, der fødtes ham i Paddan-Aram. 27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede. 28 Isaks Leveår var 180; 29 så gik Isak bort; han døde og samledes til sin Slægt, gammel og mæt af Dage. Og hans Sønner Esau og Jakob jordede ham,

<- 1 MOSEBOG 341 MOSEBOG 36 ->