1 Når I altså, ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Hånd. 2 Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er på Jorden. 3 Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud. 4 Når Kristus, vort Liv, åbenbares, da skulle også I åbenbares med ham i Herlighed. 5 Så døder da de jordiske Lemmer, Utugt Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse; 6 for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede. 7 I dem vandrede også I fordum, da I levede deri. 8 Men nu skulle også I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhånelse, slem Snak af eders Mund. 9 Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger 10 og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det; 11 hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle. 12 Så ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed, 13 så I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemål imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, således også I! 14 Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Bånd. 15 Og Kristi Fred råde i eders Hjerter, til hvilken I også bleve kaldede i ét Legeme; og vorder taknemmelige! 16 Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, så I med al Visdom lære og påminde hverandre med Salmer, Lovsange og åndelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud. 17 Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham. 18 I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren. 19 I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem! 20 I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren. 21 I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet. 22 I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren. 23 Hvad I end foretage eder, så gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker, 24 da I vide, at I af Herren skulle få Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene. 25 Thi den, som gør Uret, skal få igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.