1 Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende. 2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder. 3 Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Ånd, siger: “Jesus er en Forbandelse,” og ingen kan sige: “Jesus er Herre” uden ved den Helligånd. 4 Der er Forskel på Nådegaver, men det er den samme Ånd; 5 og der er Forskel på Tjenester, og det er den samme Herre; 6 og der er Forskel på kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle. 7 Men til enhver gives Åndens Åbenbarelse til det, som er gavnligt. 8 En gives der nemlig ved Ånden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Ånd; 9 en anden Tro i den samme Ånd; en anden Gaver til at helbrede i den ene Ånd; 10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Ånder; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale. 11 Men alt dette virker den ene og samme Ånd, som uddeler til enhver især; efter som han vil. 12 Thi ligesom Legemet er ét og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere ét Legeme, således også Kristus. 13 Thi med én Ånd bleve vi jo alle døbte til at være ét Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi én Ånd at drikke. 14 Legemet er jo heller ikke ét Lem, men mange. 15 Dersom Foden vilde sige: “Fordi jeg ikke er Hånd, hører jeg ikke til Legemet,” så ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet. 16 Og dersom Øret vilde sige: “Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet,” så ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet. 17 Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten? 18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, på Legemet, efter som han vilde. 19 Men dersom de alle vare ét Lem, hvor blev da Legemet? 20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun ét Legeme. 21 Øjet kan ikke sige til Hånden: “Jeg har dig ikke nødig,” eller atter Hovedet til Fødderne: “Jeg har eder ikke nødig.” 22 Nej, langt snarere ere de Lemmer på Legemet nødvendige, som synes at være de svageste, 23 og de, som synes os mindre ærefulde på Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed; 24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet således, at han tillagde det ringere mere Ære; 25 for at der ikke skal være Splid i Legemet, men, for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre; 26 og hvad enten ét Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller ét Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med. 27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især. 28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede. til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale. 29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger? 30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge? 31 Men tragter efter de største Nådegaver! Og yder mere viser jeg eder en ypperlig Vej.

<- 1 KORINTERNE 111 KORINTERNE 13 ->