3 Ga dineŋ hime gabe mere kuruŋ Doyaŋ Al Kuruŋ beleŋ momoŋ nirtiŋ goyen basaŋ heŋbe momoŋ dirmiriŋ geb, gago sopte dineŋ hime. Mere gobe gahade: Yesu Kristube Al Kuruŋyen asaŋde katiŋ gwahade po, nende mata buluŋ niŋ teŋ kamyiŋ. 4 Irke mete tiyamiŋ. Gega Al Kuruŋyen asaŋde katiŋ gwahade po, kamyiŋde mat yereŋkek hekeb huwaryiŋ. 5 Irde Pita hitte forok yeŋ gab Komatmiŋ 12 hitte forok yiriŋ. 6 Be, go kamereb wawuŋ uŋkureŋde alya bereya 500 folek gwahade, yeŋ gama irde hinhan mar diliŋde forok yiriŋ. Go mar goyen kurabe kamaŋ gega, budambe haŋ. 7 Be, Yesube mel go hitte forok yeŋ gabe Yems hitte forok yiriŋ. Irdeb mere basaŋ marmiŋ aposel tumŋaŋ hitte forok yiriŋ. 8 Be, neŋ aposel hitte forok yeŋ hinhin goyen ne hittebe funaŋ wor po forok yiriŋ. Nebe diriŋ kura kawaŋ heŋ heŋ nalu hako hikeya kukuwamŋeŋ kawaŋ hitiŋ yara al keŋkelak moŋ gega, ne hitte wor forok yeke delner kinmiriŋ.
9 Nebe aposel gega, deŋne turŋuŋ yaŋ moŋ. Goyenbe aposel hoyaŋbe deŋem turŋuŋ yaŋ, ne folek wor po. Niŋgeb al hoyaŋ beleŋ ne gayen aposel nintek ma hime yeŋ nurde hime. Gobe Al Kuruŋyen sios goyen buluŋ buluŋ yirde hinhem geb, gago dineŋ hime. 10 Goyenpoga Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ nirde igiŋ igiŋ niryiŋ geb, gayenterbe al gahade heŋ meteŋmiŋ teŋ hime. Yeŋ beleŋ buniŋeŋ nirde igiŋ igiŋ niryiŋ gote igineŋbe kuruŋ wor po. Niŋgeb nebe gogo yeŋ ge teŋ meteŋ kuruŋ wor po teŋ hinhem. Aposel hoyaŋ beleŋ meteŋ titiŋ gote folek wor po meteŋ teŋ hinhem. Goyenbe nigen tareŋde ma meteŋ gwahade teŋ hinhem. Al Kuruŋ beleŋ buniŋeŋ nirde igiŋ igiŋ nirkeb gogo go hende huwarde meteŋ teŋ hinhem. 11 Niŋgeb ne manaŋ, aposel hoyaŋ manaŋ tumŋaŋ mere igiŋ goyen tagalde tukuŋ hinhet. Irke deŋ beleŋ nurde mere igiŋ goke dufaytiŋ saŋiŋ iramiŋ.
20 Goyenpoga Yesu Kristube kamtiŋde mat huwardeb al kamtiŋde mat kame huwarnayiŋ kuruŋ gote miŋ al hiriŋ geb, al kamtiŋ mar goyen wor kame huwarnayiŋ. 21 Al uŋkureŋ beleŋ mata buluŋ miŋ urke kamde kamde mata forok yiriŋ. Niŋgeb gwahade goyen po, kamtiŋde mat huward huward wor al uŋkureŋ beleŋ miŋ uryiŋ. 22 Adam beleŋ mata buluŋ miŋ uryiŋ geb, yeŋ kamere forok yitiŋ marbe tumŋaŋ kamde haŋyen gwahade po, Yesu Kristu beleŋ kamtiŋde mat huwaryiŋ geb, al hoyaŋ wor kamtiŋde mat huwarnayiŋ. 23 Goyenbe kamtiŋde mat mali mali ma huwarnayiŋ. Yesu Kristube yeŋ wa bikkeŋ kamtiŋde mat huwaryiŋ. Be, kuŋ kuŋ yeŋ sopte mulgaŋ heŋ waŋ waŋ nalure alya bereyamiŋ wor huwarnayiŋ. 24 Go kamereb nalu funaŋ wor po forok yiyyeŋ. Goya goyenbe Yesu Kristu beleŋ Satanyen tareŋya megen niŋ doyaŋ marte tareŋya tumŋaŋ gwamuŋ yuryeŋ. Irdeb yeŋ beleŋ alya bereyamiŋ doyaŋ yird yird mata goyen Naniŋ Al Kuruŋ haniŋde kiryeŋ. 25 Mata gobe gahade: Yesu Kristu beleŋ alya bereyamiŋ doyaŋ yirde hiyeŋ. Irke kuŋ kuŋ Al Kuruŋ beleŋ Yesuyen asogom tumŋaŋ yukuŋ Yesu kahaŋ miŋde yerke yufurka tiyyeŋ. 26 Irdeb yeŋ beleŋ gwamuŋ uryeŋ det funaŋbe kamde kamde mata geb, mata goyen pasi wor po kiryeŋ. 27 Gobe, “Al Kuruŋ beleŋ det tumŋaŋ yende yufukde yerke doyaŋ yirde hi,” yitiŋ geb, gwaha po tiyyeŋ. Be, “Det tumŋaŋ yende yufukde yerke” yitiŋ mere gobe Al Kuruŋ beleŋ det tumŋaŋ yade Yesu Kristuyen yufukde yiryiŋ geb, Al Kuruŋ yiŋgeŋbe Yesu Kristu yufukde ma hi gobe keŋkela wor po nurde hite. 28 Goyenpoga kame det tumŋaŋ Al Kuruŋ beleŋ Yesu Kristuyen yufukde yerde pasi iryeŋ nalurebe Urmiŋ Yesu Kristu wor gwaha iryeŋ al Al Kuruŋ yufuk bana hiyeŋ. Gogab Al Kuruŋ beleŋ det kuruŋ gate Doyaŋ Al Kuruŋ heŋ doyaŋ yirde hiyeŋ.
29 Be, deŋbe al kamtiŋ niŋ teŋ baptais teŋ haŋyen. Goyenbe al kamtiŋbe ma huwarnayiŋ yeŋ nurde haŋ kenem daniŋ al katmiŋ mar goke baptais teŋ teŋ mata teŋ haŋyen? Al kamtiŋbe epte ma sopte huwarnayiŋ kenem daniŋ geb albe al kamtiŋ mar goke teŋ baptais teŋ haŋyen? 30 Irde neŋbe daniŋ Yesu niŋ teŋbe gise haŋka mudunke kamtek kanduk yeneŋ hityen? 31 Fudinde, kadne yago, ne hittebe gise haŋka hugiŋeŋ kamde kamde mata forok yeŋ haŋyen gwahade yara, gise haŋka kanduk yeneŋ ulne misiŋ kateŋ himyen. Ga dineŋ hime gabe deŋ tumŋaŋ Doyaŋ Al Kuruŋniniŋ Yesu Kristuya haŋ goke amaŋeŋ nurde himyen geb, gago momoŋ dird dird niŋ kama ma heŋ hime. 32 Ne gayen Efesus taunde niŋ mar kulu duwi yara gore buluŋ wor po nirke kanduk go fole ire yeŋ kurut yeŋ hinhem. Goyenbe dufay igiŋ moŋ megen gar po igiŋ heŋ heŋ ge dufay bener kerde gwaha timiriŋ manhan matane gore da igiŋ forok irde nunwoŋ? Hubu wor po. Al kamtiŋ epte ma sopte huwarnayiŋ kenem, “Gisebe kamtek. Niŋgeb dula teŋ kukuwa fe nene amaŋ po hiniŋ,” yeweŋ. 33 Goyenbe gwahade moŋ geb, usi mere goyen fudinde yeŋ ma nurde hinayiŋ. Kadtiŋ kura mata buluŋ teŋ haŋ gore matatiŋya dufaytiŋya igiŋ goyen buluŋ yirnayiŋ geb, gago dineŋ hime. 34 Niŋgeb keŋkela dufay heŋ mata buluŋ ma teŋ hinayiŋ. Deŋ haŋ bana al kurabe Al Kuruŋ keŋkela ma nurd uneŋ haŋ. Mere ga dirde hime gabe merene gayen nurde memya henaŋ yeŋ gago dineŋ hime.
42 Be, al kamtiŋde mat huwarnayiŋ wor gwahade po uliŋbe hoyaŋ wor po henayiŋ. Al uliŋ pigiŋbe bida henayiŋ gega, kamtiŋde mat huwarnayiŋbe hugiŋeŋ hinayiŋ. 43 Irde al hakwambe bida heŋ buluŋ henayiŋ gega, huwarnayiŋbe uliŋ gob igiŋ muŋ turŋuŋ yaŋ henayiŋ. 44 Al kamke mete titek hakwam gobe uliŋ megen niŋ po gega, sopte huwarnayiŋ gobe Al Kuruŋyen gasuŋde niŋ henayiŋ.
50 Be, kadne yago, mere direŋ tihim gobe gahade: neŋ ulniniŋ megeŋ po yirtiŋ gayen manaŋ heŋyabe epte ma nalu funaŋde Al Kuruŋ beleŋ alya bereyamiŋ doyaŋ yird yird bana goŋ hurkunayiŋ. Niŋgeb det buluŋ heŋ hubu hetek gore epte ma det hugiŋeŋ hitek bana goŋ hinayiŋ. 51 Niŋgeb mere banare hitiŋ goyen momoŋ direŋ tihim geb, keŋkela nurnaŋ ko. Merebe gahade: neŋ kuruŋ gayen tumŋaŋ ma kamtekeya nalu funaŋ goyen forok yiyyeŋ. Kurabe kamnayiŋ, munaŋ kurabe go ma kamnayiŋ. Gega nalu goyenterbe kamnayiŋ marya go ma kamnayiŋ marya goyen tumŋaŋ ulniniŋ hoyaŋ wor po henayiŋ. 52 Goyenterbe nalu funaŋde niŋ bigul mere tikeb goyare po ulniniŋbe hoyaŋ wor po hiyyeŋ. Bigul go mere tikeb al kamtiŋ marbe huwarde uliŋ gobe sopte buluŋ ma heŋ hugiŋeŋ igiŋ po hinayiŋ. Irke neŋ kurabe ma kamdeya ulniniŋ hoyaŋ hiyyeŋ. 53 Gobe megen niŋ ulniniŋ bida hetek gabe yubul teŋ ulniniŋ bida ma hetek goyen yawartek geb, gogo ulniniŋ hoyaŋ hiyyeŋ. Ulniniŋ belŋeŋ hitek gabe kame ulniniŋ hugiŋeŋ hitek hiyyeŋ. 54 Ulniniŋ bida heŋ belŋeŋ po hitek goyen yubul teŋ ulniniŋ gergeŋ bida ma heŋ hugiŋeŋ hitek goyen yawartek goke Al Kuruŋyen asaŋde katiŋ mere gobe fudinde. Mere gobe gahade:
58 Niŋgeb, kadne yago, tareŋ po heŋ yul ma yeŋ hugiŋeŋ Doyaŋ Al Kuruŋ niŋ meteŋ tareŋ po teŋ hinayiŋ. Deŋ beleŋ Doyaŋ Al Kuruŋ niŋ teŋ meteŋ teŋ hugiŋeŋ kurut yeŋ haŋyen gobe diliŋde miŋ miŋmoŋ ma hiyyeŋ yeŋ nurde haŋ gogo.
<- 1 Korin 141 Korin 16 ->